Store og små kontraster

Jeg er sjældent bange for at flyve, men det er aldrig sjovt med turbulens, men i flyet herop var jeg fuldstændig tryg – selv da det blev uroligt. Jeg var overbevidst om at der var for meget brug for mig her til, at der ville ske noget med flyet, som ville hindre mig i at komme frem. Jeg ved ikke om jeg nogensinde har bevæget mig på så kvadratmeter over så mange dage.

Kontraster, og hvordan mine grænser rykkes, er meget fremtrædende for mig i øjeblikket. I stedet for en dagligdag med arbejde, familie og alle mulige ting at tage stilling til består min verden, lige nu, af nærvær. Min fornemste opgave er at holde styr på hvordan puderne ligger, om dynen dækker for meget eller for lidt, hvad er i glasset og om der skal klippes af sugerøret. Urets skridttæller har sjældent vist så lave tal, alligevel bliver kroppen træt, træt af at bevæge sig så lidt.

Trods dette er der intet sted i verden jeg hellere vil være end lige her. Der er brug for mig lige her. I de stille stunder nyder jeg udsigten og vejrets kontraster.

En tidlig morgen satte jeg mobilen til at optage et par timer som gengives på et halvt minut her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *